+45 74 47 23 00 - Døgnvagt +45 74 47 23 00 alsiadyrehospital@vetnet.dk

Dyrlæge Jette Watson Kjær

Jette Watson Kjær er veterinær kiropraktor uddannet ved International Academy of Veterinary Chiropractic i Sittensen, Tyskland. Desuden har hun bestået en “clinical competency” eksamen ved International Veterinary Chiropractic Association, som stiller yderligere krav til kiropraktorens evner i en klinisk sammenhæng.

Formålet med kiropraktik

Formålet med kiropraktik er at genoprette led og nervesystemets normale funktion. Ved en biomekanisk undersøgelse undersøges bevægeligheden i kroppens led, især leddene i rygsøjlen. Hvis et led har nedsat bevægelighed, så behandles dette kiropraktisk.

Fra rygmarven udspringer nerverne til hele kroppen, og nedsat bevægelighed i et led i rygsøjlen kan påvirke nervernes funktion. Kroppen styres af disse nerver, så derfor kan en nedsat bevægelighed i rygsøjlen påvirke forskellige funktioner i hele kroppen, både i forhold til bevægelse og organ funktion. Kiropraktik er derfor med til at sikre at hjernens beskeder via nerverne bliver udvekslet hurtigt og korrekt.

Kiropraktik kan ikke erstatte traditionel behandling hos dyrlægen, men det har ofte vist at give en forstærket effekt af den traditionelle behandling, idet kroppens organer får en bedre nervestimulering.

Kiropraktik er desuden en effektiv behandling af akutte og kroniske smerter, der skyldes biomekaniske problemer. Kiropraktik er en meget mild behandling, og den er også meget specifik på det enkelte led. Leddene bliver kun justeret ved hjælp af kiropraktorens hænder, og der arbejdes kun med leddene inden for deres naturlige anatomiske rækkevidde. De fleste dyr viser en tydelig forbedring efter 1 til 4 behandlinger.

Akutte problemer responderer oftest hurtigere på behandlingen end kroniske problemer.

Kiropraktik hos heste

Nedsat bevægelighed i led kan skyldes mange forskellige ting, som heste oplever.

Nogle af de mest almindelige årsager er:

  • Traume efter fald eller lignende
  • Hesten har været i fuld narkose
  • Ensidig brug, som fx kun dressur
  • Forkert påvirkning fra rytteren
  • Transport, især længerevarende
  • Forkert beslag
  • En vanskelig foling
  • Dårligt tilpasset sadel
  • Manglende plads at bevæge sig på, dvs. mange timer på stald
  • Alderdom

Hestene får ofte problemer, der er relateret til deres brug.

Dressurheste får ofte nedsat bevægelighed i deres lændehvirvler. Det kan gøre det svært for dem at bøje sig korrekt samt at lave sidebevægelser. Det gør det også svært for dem at bruge deres bagpart og bækken korrekt, og så bliver det svært at opnå den ønskede ”op-ad-bakke” bevægelse i ridningen, og hesten ligger mere vægt på forparten.

Springheste får ofte nedsat bevægelighed i de bagerste brysthvirvler og lændehvirvlerne, som gør det svært for dem at runde i ryggen. Man ser ofte, at de lander i krydsgalop og har svært ved at changere i galoppen.

Islandske heste har ofte nedsat i deres led mellem bækken og korsben. Det viser sig i form af en uregelmæssig rytme i gangen, og ved at de har svært ved overgangene mellem gangarterne. De kan også have en tendens til at lægge vægten på biddet og løbe afsted. De kan have ømme og spændte muskler i ryggen, og nogle gange kan man se muskel atrofi.

Udholdenhedsheste har ofte nedsat bevægelighed i hals- og brysthvirvler. Det giver ømhed i ryggen og en uregelmæssig rytme i gangarterne. Der kan desuden ses en nedsat præstation og en stiv hals.

Køreheste får ofte nedsat bevægelighed i bryst- og lændehvirvler. Det medvirker til, at de bevæger sig usymmetrisk i skuldrene, går på to spor, og de kan vise ujævn rytme i gangarterne.

Western heste har ofte nedsat bevægelighed i lændehvirvlerne og leddene mellem bækken og korsben. Det kan gøre det svært for dem at bøje sig til siderne og kan have svært ved at dreje og lave spins til den ene side. Det kan også vise sig som meget lavgradig halthed på forbenene, hvor den måske er halt for hvert 3. til 4. skridt.

Hestene får ofte problemer, der er relateret til deres brug.

Dressurheste får ofte nedsat bevægelighed i deres lændehvirvler. Det kan gøre det svært for dem at bøje sig korrekt samt at lave sidebevægelser. Det gør det også svært for dem at bruge deres bagpart og bækken korrekt, og så bliver det svært at opnå den ønskede ”op-ad-bakke” bevægelse i ridningen, og hesten ligger mere vægt på forparten.

Springheste får ofte nedsat bevægelighed i de bagerste brysthvirvler og lændehvirvlerne, som gør det svært for dem at runde i ryggen. Man ser ofte, at de lander i krydsgalop og har svært ved at changere i galoppen.

Islandske heste har ofte nedsat i deres led mellem bækken og korsben. Det viser sig i form af en uregelmæssig rytme i gangen, og ved at de har svært ved overgangene mellem gangarterne. De kan også have en tendens til at lægge vægten på biddet og løbe afsted. De kan have ømme og spændte muskler i ryggen, og nogle gange kan man se muskel atrofi.

Udholdenhedsheste har ofte nedsat bevægelighed i hals- og brysthvirvler. Det giver ømhed i ryggen og en uregelmæssig rytme i gangarterne. Der kan desuden ses en nedsat præstation og en stiv hals.

Køreheste får ofte nedsat bevægelighed i bryst- og lændehvirvler. Det medvirker til, at de bevæger sig usymmetrisk i skuldrene, går på to spor, og de kan vise ujævn rytme i gangarterne.

Western heste har ofte nedsat bevægelighed i lændehvirvlerne og leddene mellem bækken og korsben. Det kan gøre det svært for dem at bøje sig til siderne og kan have svært ved at dreje og lave spins til den ene side. Det kan også vise sig som meget lavgradig halthed på forbenene, hvor den måske er halt for hvert 3.

Symptomer på biomekanisk problem

Der er forskellige symptomer på, at din hest har et biomekanisk problem, som kræver kiropraktisk behandling.

Det hyppigste symptom er smerte, og det ses ofte på hesten som:

  • Nedsat præstation
  • Unormal/afvigende benstilling eller kropsstatur
  • Snapper eller lægger ørerne tilbage når gjorden spændes
  • Ulydig i ridning
  • Slår med hovedet og/eller sænker ryggen i ridning
  • Slår med halen og/eller lægger ørerne tilbage i ridning
  • Ulydighed ved springning
  • Har svært ved samlede øvelser og/eller sidebevægelser
  • Ændring i adfærd
  • Skræmt eller smertepåvirket ansigtsudtryk
  • Øget følsomhed for berøring

Mobilitet og koordinering af muskelgrupper

Et andet symptom kan være nedsat præstation som følge af nedsat mobilitet og koordinering af muskelgrupper.

Det ses ved symptomer som:

  • Unormal rytme i gangarterne
  • Uregelmæssighed i en eller flere gangarter som ikke stammer fra et bestemt ben
  • Stivhed når den skal ud af boksen
  • Generel stivhed, både ved stilstand og ved bøjning til siderne
  • Muskel atrofi
  • ”Smeder”, dvs. slår benene mod hinanden
  • Svært ved at arbejde med bagparten ind under sig
  • Svært ved at arbejde sig lang og dyb
  • Kortere skridt på et eller flere ben
  • Nedsat bevægelig i et eller flere led i benene i bevægelse
  • Svært at bøje den øverste del af halsen i overgangen fra kranie til halshvirvel
  • Halthed
  • Stærkere i den ene tøjle
  • Hesten ”skubber” rytteren til at sidde skævt
  • Nedsat rygsving

Nedsat bevægelighed

Nedsat bevægelighed i et led kan også påvirke nerverne omkring, og da alle nerver udspringer fra rygsøjlen, vil nedsat bevægelighed i ryggen kunne påvirke nerveledningen rundt i hele kroppen.

Tegn på at nerver er påvirket kan være:

  • Usædvanlig kløe omkring halen eller andre steder på kroppen
  • Øget følsomhed for varme og/eller kulde
  • Asymmetrisk og nedsat evne til at svede

Kiropraktor med de rette kompetencer

Udført af en kiropraktor med de rette kompetencer, kan kiropraktik være en god hjælp til at holde din hest sund og rask.

Det kan bruges til både kroniske og akutte problemer. Ved kroniske led problemer, som spat, hovsenebensbetændelse eller sene lidelser, kan kiropraktisk behandling støtte helingsfasen og forebygge sekundære problemer i ryggen.

Ved kiropraktisk behandling ses ofte en betydelig øget livskvalitet hos ældre heste. Hos yngre heste anbefales det som en forebyggende behandling, der hjælper til at holde din hest sund og haltfri i mange år fremover.

Kiropraktik behandler årsagen, og ikke kun symptomerne, ved rygproblemer. Det gendanner leddenes mobilitet, så hestens potentiale kommer 100% til udtryk i den præstationer.

Kiropraktik hos familiedyr

Hunde og katte

Hos hunde og katte er der flere forskellige symptomer, der kan indikere, at dit dyr har brug for kiropraktik.

  • Akutte smerter fra nakke og ryg
  • Nedsat præstation
  • Svært ved at bevæge sig, gå op og ned af trapper, og/eller at hoppe op
  • Tegn på smerte når dyret bevæger sig på en bestemt måde eller når det bliver løftet
  • Utydelig halthed, langsom gang, negle slidt på oversiden
  • Meget følsom for berøring (hypersensitivitet) eller nedsat følsomhed (hyposensitivitet)
  • Slikkegranulomer på ben eller poter
  • Tilbagevendende infektion i ører eller analkirtler
  • Ændret måde at sidde på, såkaldt ”puppy sitting” hvor bagenden skubbes lidt ud til siden
  • Dyret ligger kun på en bestemt side
  • Tilbagevendende problemer med fordøjelsen
  • Drypper urin eller har problemer med at holde på afførringen