+45 74 47 23 00 - Døgnvagt +45 74 47 23 00 alsiadyrehospital@vetnet.dk

Før og under operation

Din hund eller kat skal i narkose

Før operationen

Dyrlægen beder jer faste dyrene, altså ingen mad, i 12 timer inden I møder op på klinikken.
Fasten mindsker risikoen for at dyret får kvalme og kaster op, og risikere fejlsynkning.
Hunden og katten må gerne få vand.
Hold katten inde, så du er sikker på at den er hjemme om morgenen. Sørg for at hunden får en god luftetur, så den har tisset og haft afføring.

Narkosen 

Flertallet af hunde og katte-narkoser foregår ved, at dyret indledningsvist får en forbedøvelse, som består af stærkt smertestillende medicin og beroligende medicin.  Forbedøvelsen forebygger uro og giver både en skånsom overgang til den egentlige narkose, og efter indgrebet en rolig, ustresset opvågning.
Dernæst induceres narkosen ved at give narkosemedicin i en blodåre, og der lægges en slange i luftrøret, som supplerer med narkosegas og ilt. Under selve narkosen monteres moderne overvågningsudstyr.

Kattens øjne er ikke som hos mennesker og hunden automatisk lukkede, når den er bedøvet, derfor får den en vandbaseret øjensalve i øjnene.

Ofte anbefales en laboratorieundersøgelse før narkose, f.eks en blodundersøgelse og muligvis en urinundersøgelse inden narkosen. Resultaterne kan afsløre sygdom, som har stor indflydelse på sikkerheden under narkosen.
Hvis sådan en komplikation opstår, tager dyrlægen de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

Fagpersonale overvåger blodtryk, puls, vejrtrækning, iltmætning og kropstemperatur undervejs under operationen.