+45 74 47 23 00 - Døgnvagt +45 74 47 23 00 mojn@alsiadyrehospital.dk

Kattefonden

Kattefonden er en frivillig organisation i Sønderborg. Deres formål er at øge antallet af neutraliserede katte, og dermed mindske antallet af fødte killinger, da mange uønskede killinger bliver født og efterfølgende må aflives. De samler penge ind via donationer og legater.
Ønsker du at få steriliseret din hunkat eller kastreret din hankat, skal du kontakte os på dyrehospitalet. Så får vi lavet de nødvendige papirer til Kattefonden. Din kat bliver neutraliseret, øretatoveret og registreret i Dansk Katteregister, samt vaccineret 1 gang såfremt den ikke allerede er vaccineret. Racekatte kan ikke benytte dette tilbud.
Prisen er kr. 1.300,- for en hunkat og kr. 1.100,- for en hankat.