Rævens dværgbændelorm er en bændelorm, der er 1-3 mm lang.

Rævens dværgbændelorm behøver to værter for at gennemføre​ sin livscyklus: En hovedvært og en mellem vært. Det voksne stadium af bændelormen findes i tarmen hos hovedværter (primært ræve og mårhunde), hvor der kan findes tusinder af disse bændelorme, uden at værtsdyret påvirkes af dem. Bændelormens æg udskilles via hoved værtens afføring, og når disse æg optages af mellemværten (normalt en gnaver), klækker de i tarmen, hvorefter larven trænger igennem tarmvæggen og føres med blodet til leveren. Her etablerer larven sig, modnes og vokser til cyster, der deler sig ved knopskydning, invaderer levervævet og kan spredes til andre væv. Nye hovedværter smittes, når de æder inficerede mellem værter.

Det voksne stadium af bændelormen kan også findes i tarmen hos hunde, der æder gnavere, og de kan spille en rolle i forbindelse med smittespredning til mennesker.

Dværgbændelorm er ikke farlig for vores dyr, men hos mennesker kan den sætte sig på leveren med kræftlignende forandringer med spredning til andre organer. Mennesker smittes hvis man får æg fra hunde eller ræve afføring i munden.

Selvom rævens dværgbændelorm er fundet i katte, og overførsel af smitte fra katte til mennesker ikke kan udelukkes, så anses deres rolle i forbindelse med smittespredning for at være ubetydelig.