NYHEDER FRA ALSIA DYREHOSPITAL

Udkørende landpraksis stopper
Alsia Dyrehospital stopper med udkørende landpraksis 😔
Da jeg kommer til at mangle dyrlægekapacitet i de kommende måneder, har jeg desværre besluttet, at dyrehospitalet lukker ned for udkørende landpraksis fra d. 1. juli 2022.
Jeg kommer til at savne køreturene på de smukke alsiske landeveje og besøgene i stalden hos jer og jeres “heste, grise, køer og får” 🎼 Men når nu vi mangler tid og hænder, så har jeg valgt at fokusere min tid, hvor jeg kan hjælpe flest, og det er på klinikken 🐶🐱🐰🐾
Hvis man har mulighed for det, vil I stadig kunne komme forbi klinikken med hestene til vaccinationer, tandrasp, kiropraktik, mv. Men der vil ikke være mulighed for, at vi kan køre afsted til akutte besøg 🚑